Behandlingen

På klinikken er det vigtigste, at vi finder ud af, hvad du som patient fejler og udfra denne viden træffer beslutning om, hvor du får den bedst mulige behandling. Det er udgangspunktet med den første konsultation at finde den rette behandling eller, hvis der i højere grad er brug for fx kiropraktisk behandling, at du guides i den rigtige retning. Viser det sig, at jeg kan hjælpe dig, så bliver du tilbudt behandling specifikt designet til dig og de smerter/ubehag, du oplever. Skadesterapi er i den forbindelse en fysisk behandlingsform, hvor det er behandleren, der står for behandlingen, og ikke patienten selv, der skal træne smerterne væk i form af repetitative genoptræningsmetoder. Det betyder også, at træning og styrkelse af vævet først anbefales, når skaden er behandlet.

Det er vigtigt, at den behandling, man modtager, har den ønskede virkning. I dag ses en overordnet og misforstået praksis indenfor blandt andet fysioterapi, hvor mange patienter oplever at få flere behandlinger uden det ønskede resultat. Behandling virker med det samme, hvis behandleren har den tilstrækkelige erfaring og uddannelse, og det er på ingen måde en undskylding, at der skal flere behandlinger til for at få en effekt. Det betyder også, at jeg i udgangspunktet altid forventer en effekt efter hver behandling som et minimumskriterium, hvilket der bør og skal kræves af alle behandlere. Dette er måden, hvorpå en velfungerende behandling foregår. Det er helt centralt, at behandleren involverer sig i den enkelte patients oplevede smerter og danner de bedste rammer for at behandle de forskellige smerteområder.

Et vigtigt element i en hver form for behandling og i henhold til omfanget af skaden er vurdering i forhold til en kompleksitets score. Dette beror på, at alle skader har forskellig størrelse og sværhedsgrader. Nogle skader er små og nemme at håndtere, hvor andre derimod er betragteligt sværere. Det er vigtigt at skelne imellem disse forhold og finde den rette og mest effektive behandling. I forhold til opdeling af skader arbejder vi med følgende: "Lette, moderate, svære og komplekse skader". På vejen op til de komplekse skader stiger kravene til behandlerens evner og viden, hvor de komplicerende skader normalt kræver mange års erfaring og specialiseringer indenfor hver type af skader for, at man kan begynde at behandle med høj succes. På tværs af Danmark er der et fåtal af steder, hvor man kan få behandling af komplekse skader. Her på klinikken har jeg erfaringen og teknikkerne til at afhjælpe svære og komplekse skader og sørger altid for, at du får den absolut bedste behandling.